1) Undgå at forveksle kroatiske Kuna og Euro
Turister er berygtet for at forveksle euro sedler med kroatiske kuna sedler (begge er lavet efter det gamle tyske D-mark og ligner hinanden). Gør det til en god vane at opbevare dem separat 😉 eller du vil betale omkring syv gange mere end du skulle for at nyde Kroatien. Mens nogle købmænd acceptere euro i betaling, så foretrækker de fleste at blive betalt i kunas (selvom de lister priserne i euro).
2) Telefoner i kroatien;
Hvis du har mobiler med så undersøg hvad det koster at sende / modtage sms,er og opkald inden du rejser. Nogle udbydere tager horible priser, og så er det bedre at ringe fra lokale telefoner, eller bruge internet, email og skype fra internet cafeer.
Fastenet; Kroatiens telefon system bruger områdenumre. Hvis du ringer inden for et område kode, skal du bare ringe til det lokale nummer, men hvis du ringer uden for et områdes kode, skal du både ringe områdenummeret (som starter med 0) og det lokale nummer.
Hvis du skal ringe til Kroatien fra et andet land, skal du taste den internationale adgangskode (00 Hvis du ringer fra Europa, 011 fra USA eller Canada), 385 (Kroatiens landekode), områdenummeret (uden indledende nul), og det lokale nummer.
For at ringe ud af Kroatien, ring 00, plus landekoden for det land, du ringer (Danmark 00 45 plus tlf nummer i dk)
Kroatiens betalingstelefoner tager telefonkort som kan købes i koisker. Mobilnumre begynder med 091, 098 eller 099. Numre, der begynder med 060, er dyre betaling numre.
3) ikke alle veje har numre i kroatien
Adresser, der er anført med et gadenavn og efterfulgt af “BB” har ingen vejnummer. I de fleste små byer, ignorer de lokale ikke kun gadenumre, men også gadenavne. Naviger istedet med et kort eller ved at spørge om vej. En opdateret gps til bilen er også en god ide. Selvom man ikke skal regne med præcis rute angivelse som i Danmark. Nogle steder er vejskilte håndlavet af lokale. I vores familie snakker vi stadig om en tur, en sen aften, lige før campingpladsen lukkede, hvor vi blev sendt hid og did af en labyrint af håndlavede skilte og omkørsler. Det endte med at vi så den samme store bygning, fra 3 forskellige retninger, inden vi fandt en vej ud af labyrinten.
4) Små byer med glatte brosten:
Kroatiens gamle byer, med deres fint polerede belægningssten og mange smarte trapper, kan være ganske forræderisk, især efter et regnvejr. Ta det med ro, og pas på.
Kroatiens gamle byer minder om italien, med smalle gader og romersk byggstil
5) Siesta:
Kroaterne spiser deres store måltid til frokost, og derefter tager de en traditionel Middelhavs siesta. Det betyder, at mange butikker, museer og kirker er lukket til middag. Virksomhedslukninger om søndagen: I de travle turist måneder fra juni til december har butikkerne lov til at være åbne om søndagen. Fra januar til maj, er de fleste butikker i kroatien juridisk forpligtet til at lukke om søndagen
Du kan læse mere på kroatiens officielle turist side